Novemberudstillingen havde 25 års jubilæumsudstilling,
den 31. oktober 2020
Prisoverrækkelse
Flemming Lunde, filialdirektør og Mogens Hønnerup Nielsen, centerdirektør fra Danske Andelskassers Bank A/S, overrækker prisen på 20.000kr.
Udstillingsideen blev udklækket en hed sommerdag i august måned 1995 i et lille kulturudvalg bestående af Aage Rasmussen, Klaus Skovgaard og undertegnede på Trunderup Friskole.
Igennem en forudgående årrække var friskolens historiske selvforståelse som en folkeoplysende størrelse langsomt udhulet. Dels var der vigende tilslutning til traditionel foredragsvirksomhed, og dels blev foredragsholdere mere og mere professionaliserede, hvilket smittede af på honorarets størrelse.
Friskolen havde nogle rammer, som kunne udfyldes med fællesskab i en ny forståelse. På mødet blev der lagt en ide frem om, at skolen kunne invitere lokale kunstnere til at mødes og lave en stor udstilling den 2. weekend i november. Der blev spurgt ind til behovet i egen forældrekreds, der talte et par virkelig dygtige kunstnere, og feedbacken var positiv! – Gnisten blussede op i os alle tre i kulturudvalget, og i løbet af forbavsende kort tid blev der fastlagt nogle retningslinjer, som senere er let tilpassede, men aldrig radikalt ændret.
Der er ingen censur på udstillingen, og udstillerne skal ikke betale for at deltage.
Udstillerne må sælge billeder, skulpturer, kort og kunsthåndværk m.v. under udstillingen, men billeder og skulpturer, der er taget med for at udgøre udstillingen, må ikke nedtages, før udstillingen er lukket.
Udstillingen er til for udstillernes og publikums skyld, og udstillere og publikum må ikke opleve at være en del af et PR fremstød for særinteresser i arrangørgruppen.
Der annonceres efter billed- og skulpturkunstnere samt kunsthåndværkere, ligesom repræsentanter fra institutionsverdenen (billedskoler, børnehaver og/eller skoler) inviteres til at deltage i udstillingen i en turnusordning. (Denne hensigt viste sig dog hurtigt at aflive sig selv, fordi udstillingens opsætnings- og nedtagelsestidspunkter hverken passede ind i skole- og institutionsverdenens undervisningsplaner eller arbejdstid).
Da de første par udstillinger var lykkeligt overstået, og vi skiltes med et optimistisk ”Vi ses igen til næste år”, blev udstillingens domænenavn www.novemberudstilling.dk købt og dens økonomi udskilt. Udstillingen havde indtil da fået lidt starthjælp fra igangsætterne. Da det viste sig, at udstillingen kunne opnå støtte fra fonde og tillige ganske kortvarigt fik en kommunal underskudsgaranti osv., var det bydende vigtigt, at der ikke kunne drages tvivl om dens uafhængighed. Den ruller afsted år efter år med udvisning af stor spare- og offervilje, og alligevel bliver der både udarbejdet flotte plakater og lavet mindre anskaffelser til at opfylde specifikke behov - alt sammen for at skabe en bedre udstilling og bedre udstillingsfaciliteter.
En del af denne forudsætning skaffes til veje via salg i cafeen, der bemandes af frivillige. En pause i cafeen lige midt i udstillingens hjerte smitter den besøgende med udstillingens stemning og er altid en garanti for god snak og mange udvekslinger af hilsener.
Kunsten fik lyd, da der opstod behov for fornyelse i udstillingen. Musikalske indslag blev i løbet af de første år repræsenteret og har lige siden medvirket til at helstøbe oplevelsen af, at man tager del i en kulturel højtidelighed. Sådan føles det i hvert fald ofte, når udstillingens stille og simrende væsen bevæges af toner, sang og vibrationer i en helhed, der smukt klæder hinanden.
Igennem en forudgående årrække var friskolens historiske selvforståelse som en folkeoplysende størrelse langsomt udhulet. Dels var der vigende tilslutning til traditionel foredragsvirksomhed, og dels blev foredragsholdere mere og mere professionaliserede, hvilket smittede af på honorarets størrelse.
Friskolen havde nogle rammer, som kunne udfyldes med fællesskab i en ny forståelse. På mødet blev der lagt en ide frem om, at skolen kunne invitere lokale kunstnere til at mødes og lave en stor udstilling den 2. weekend i november. Der blev spurgt ind til behovet i egen forældrekreds, der talte et par virkelig dygtige kunstnere, og feedbacken var positiv! – Gnisten blussede op i os alle tre i kulturudvalget, og i løbet af forbavsende kort tid blev der fastlagt nogle retningslinjer, som senere er let tilpassede, men aldrig radikalt ændret.
Der er ingen censur på udstillingen, og udstillerne skal ikke betale for at deltage.
Udstillerne må sælge billeder, skulpturer, kort og kunsthåndværk m.v. under udstillingen, men billeder og skulpturer, der er taget med for at udgøre udstillingen, må ikke nedtages, før udstillingen er lukket.
Udstillingen er til for udstillernes og publikums skyld, og udstillere og publikum må ikke opleve at være en del af et PR fremstød for særinteresser i arrangørgruppen.
Der annonceres efter billed- og skulpturkunstnere samt kunsthåndværkere, ligesom repræsentanter fra institutionsverdenen (billedskoler, børnehaver og/eller skoler) inviteres til at deltage i udstillingen i en turnusordning. (Denne hensigt viste sig dog hurtigt at aflive sig selv, fordi udstillingens opsætnings- og nedtagelsestidspunkter hverken passede ind i skole- og institutionsverdenens undervisningsplaner eller arbejdstid).
Da de første par udstillinger var lykkeligt overstået, og vi skiltes med et optimistisk ”Vi ses igen til næste år”, blev udstillingens domænenavn www.novemberudstilling.dk købt og dens økonomi udskilt. Udstillingen havde indtil da fået lidt starthjælp fra igangsætterne. Da det viste sig, at udstillingen kunne opnå støtte fra fonde og tillige ganske kortvarigt fik en kommunal underskudsgaranti osv., var det bydende vigtigt, at der ikke kunne drages tvivl om dens uafhængighed. Den ruller afsted år efter år med udvisning af stor spare- og offervilje, og alligevel bliver der både udarbejdet flotte plakater og lavet mindre anskaffelser til at opfylde specifikke behov - alt sammen for at skabe en bedre udstilling og bedre udstillingsfaciliteter.
En del af denne forudsætning skaffes til veje via salg i cafeen, der bemandes af frivillige. En pause i cafeen lige midt i udstillingens hjerte smitter den besøgende med udstillingens stemning og er altid en garanti for god snak og mange udvekslinger af hilsener.
Kunsten fik lyd, da der opstod behov for fornyelse i udstillingen. Musikalske indslag blev i løbet af de første år repræsenteret og har lige siden medvirket til at helstøbe oplevelsen af, at man tager del i en kulturel højtidelighed. Sådan føles det i hvert fald ofte, når udstillingens stille og simrende væsen bevæges af toner, sang og vibrationer i en helhed, der smukt klæder hinanden.
Udstillingen står i dag som dengang på 3 ben: kunstnere, Trunderup Bylaug og Trunderup Friskole, som i god indbyrdes samarbejde og forståelse udvikler og fornyer sig fra år til år. I løbet af de første få år nåede udstillingen mere end at 3-doble antallet af udstillere. Fra og med år 2002 har der været mulighed for publikum til at kunne stemme på et værk fra udstillingen, som via en helt fantastisk flot gestus fra Den Faberske Fond har kunnet købes af den vindende kunstner og skænkes til en institution. Den glæde har jeg deltaget i flere gange, og det er et særkende for Novemberudstillingen, at dens kunst i dag kan ses hænge eller stå, hvor mange mennesker færdes, og vidne om udstillingens kreative kraft. Det er en særdeles smuk, usædvanlig og anerkendelsesværdig profil at vise udadtil.
I 2008 blev der udskrevet en logokonkurrence. Den nåede langt omkring, men kun et par forslag lå inden for den ret stramme beskrivelse, som konkurrencegrundlaget udgjorde. En ung pige fra Vejle vandt til sin egen store overraskelse, og med hendes fortolkning var der sikret et genkendeligt billede, der fremover kunne illustrere forståelsen af Novemberudstillingen - præcist som et logos formål er.
Samarbejdet med frivillige i Trunderup Bylaug og Trunderup Friskole kører gnidningsløst og er med til at løfte udstillingen, så den år efter år opstår som en ny og forventningsskabende begivenhed. Udstillere og frivillige spiser sammen lørdag aften i udstillingsweekenden, der holdes udvalgsmøder i fritiden hen over året, hvor opgaver uddelegeres, hvor forventninger og forslag prøves af og afstemmes - samarbejde med et fremadrettet sigte, når det er bedst.
Jeg beundrer den kreative flid, udtryksmangfoldighed og skaberevne, der breder sig ud over os, hvad enten man er udstiller, arrangør/frivillig eller publikum. Endnu engang hjertelig tillykke med jubilæet.
Gunnar Bundgaard
For 25 år siden arbejdede jeg på Trunderup Friskole. I den forbindelse hørte jeg om det nye tiltag med en udstillingsweekend for lokale kunstnere, kunsthåndværkere og hobbyfolk. Min første tanke var: Jeg skal være med! I min impulsivitet nåede jeg ikke at tænke så meget over, om jeg rent faktisk havde noget at udstille, men det skulle jeg nok klare inden da. Det var ikke første gang, at impulsiviteten trak mig ind i nye spændende projekter. Og dette skulle vise sig at få en meget stor betydning for min fremtid.
Hvordan er det at være udstiller på Novemberudstillingen?
For 25 år siden arbejdede jeg på Trunderup Friskole. I den forbindelse hørte jeg om det nye tiltag med en udstillingsweekend for lokale kunstnere, kunsthåndværkere og hobbyfolk. Min første tanke var: Jeg skal være med! I min impulsivitet nåede jeg ikke at tænke så meget over, om jeg rent faktisk havde noget at udstille, men det skulle jeg nok klare inden da. Det var ikke første gang, at impulsiviteten trak mig ind i nye spændende projekter. Og dette skulle vise sig at få en meget stor betydning for min fremtid.
Det første år var begejstringen ikke til at tage fejl af. Det var, som om der sneg sig en ny stemning i friskolens område og forvandlede lokalerne til én stor fælles legeplads for børn og voksne i to dage. Kunstnerne blev udfordret og publikum aktiveret: ”Årets Værk” med publikumsafstemning, ameri-kansk lotteri med dansk kunstnerstøv, den folkelige lagkagedyst, som blev ædt op af kunstnerisk seriøsitet, kunststafetten, der til tider var plaget af manglende fart, kunstauktionen, de små ups'ere, det uhøjtidelige, det underfundige og de upolerede diskussioner ved evalueringerne.
Der er ingen tvivl om, at trygheden og fællesskabet er det essentielle for både nye og mere erfarne udstillere. Novemberudstillingen fylder 25 år pga. de frivillige kræfter, der hvert år sørger for invitationer og de fysiske rammer. Kunstnerne ville ikke tilmelde sig år efter år, hvis ikke en stabil og engageret arbejdsgruppe hvert år lægger rigtig mange timer i planlægning, optimering, invitationer, PR og bearbejdning af kunstnernes evaluering.
Novemberudstillingen har for mig betydet en enorm udvikling i forholdet til valget af min udtryksform og udviklingen af mine trådmalerier samt min tryghed i at udstille mine værker i andre sammenhænge. Jeg har været med næsten alle årene, og har jeg ikke været udstiller, så har jeg været gæst.
Pia Storm som er kunstsmed og bor i Gislev fortæller:
Når man har en spirende kunstner gemt i maven eller har arbejdet med kunsten igennem lang tid, så er Novemberudstillingen på Trunderup Friskole et godt sted at vise det kreative og kunstneriske frem.
Det er trygge rammer og oftest ret godt besøgt. Der er mange, der har sin debut her. De første gange kan det være svært og angstfremkaldende, for det er jo ens hjerteblod, der vises frem.
Men her er der plads til alle udstillere - både nybegyndere og ”gamle etablerede”. Der er mange nye, der får en hjælpende hånd, så den kunst, de producerer, kommer til at tage sig bedst ud.
Men her har du også mulighed for at få indflydelse. Traditioner er til for at blive, de kan blive lidt slidte, og der er måske en god grund til at ændre lidt på formen hen ad vejen.
Novemberudstillingen formår at forny sig. Det har kunstnerne god mulighed for at være med til. Hvert år er der evaluering for de udstillende kunstnere, hvor ideer, kritik og ros har frit spil. Jeg glæder mig til at være med på jubilæumsudstillingen.
Novemberudstillingen formår at forny sig. Det har kunstnerne god mulighed for at være med til. Hvert år er der evaluering for de udstillende kunstnere, hvor ideer, kritik og ros har frit spil. Jeg glæder mig til at være med på jubilæumsudstillingen.
Birthe Banke, som maler akrylmalerier i glade farver fortæller:
Jeg har i flere år med glæde deltaget i “Novemberudstillingen”. Ordet ‘glæde’ favner og betyder rigtig mange ting for mig. Her er et fællesskab, og man mærker med det samme, at man er velkommen, og alle hjælper hinanden. Kunstnerne inviteres til en informationsaften på skolen ca. 3-4 uger før, hvor man bl.a. finder netop dét rum, som vil passe til de kunstværker, man vil have med på udstillingen. Det er godt tænkt og guld værd. Åbningen af udstillingen er unik og ikke mindst festlig i form af taler og div. underholdning. Det emmer af interesseret publikum overalt, de venter spændt på kaffen og de traditionelle lækre lagkager i Caféen. Salg af lotteri med flotte præmier fra os udstillere bliver hurtigt udsolgt - til trods for 2-3 skænkede kunstværker fra hver udstiller. Der afholdes desuden hvert år en publikumsafstemning om “Årets Værk” Det er frivilligt, om kunstnerne vil tilmelde et værk. Dét er et stort tilløbsstykke. 25 års jubilæet kan kun skyldes de utroligt mange, faste frivillige hjælpere samt tovholderne, som år efter år knokler med planlægning, indkaldelse, omrokeringer af inventaret samt tålmodigheden med os ‘kunstnere’, der vælter ind fredag aften og ikke mindst forlader bygningerne om søndagen efter evalueringsmøde for deltagerne. Kæmpe ROS til alle implicerede og ikke mindst tak for lån af skolens lokaler. Jeg kommer selvfølgelig igen til jubilæet og håber, at der fortsat vil blive arrangeret Novemberudstilling.